Billeder

En stor del af mit liv består i at tage billeder. Jeg har fotograferet siden barnsben. Mit første kamera var af plastik – nærmest en slags legetøj. Men det var rigtige film ligesom dem far brugte i sit Agfa Isoletta kamera: 120 rullefilm. Og de skulle fremkaldes og laves til billeder. Siden dengang har jeg med større eller mindre iver fotograferet og gør det igen i mine mere modne år. Fremover vil jeg benytte siden her til at vise mine billeder. Nogle gange vil det være i forbindelse med indlæg i bloggen – andre gange fordi jeg bare skal af med dem 😉