In the corner of some foreign field..

Jeg kørte en tur den anden aften. Jeg ville se de nyudsprungne bøgetræer mellem Torstedlund  – og ned mod Konradsminde. Træerne er gamle og lukker helt over vejen så man kører i en lysende grøn tunnel. Synet er meget smukt … Og underligt “nationalt romantisk”samtidigt.

IMG_6941smallUndervejs passerede jeg Aarestrup og dens smukke kirke. Da slog det mig, at jeg ikke i år havde været inde på kirkegården for at vise min respekt for en gruppe af ganske særlige unge mennesker.

IMG_6996small

Den 21. april 1945, ved midnatstid oplevede beboerne nær Torstedlund Skov en af de sidste krigshandlinger over Himmerland. En engelsk Liberator B-24 bombemaskine styrtede ned i skoven. Flyet, der var på mission efter de sidste tyske u-både, der forsøgte at trænge ud på åbent hav fra Østersøen via Kattegat – var formodentlig skudt ned af tyske natjagere fra Fliegerhorst West ved Aalborg.

De første på haveristedet fandt en enkelt omkommen flyver udenfor de brændende vragrester  – men kunne se flere fastspændte døde besætningsmedlemmer inde i flyvraget.

10 unge mennesker mellem 21 og 28 år – og en enkelt ‘gammel’ kammerat på 41 år var omkommet 14 dage før 2. verdenskrig sluttede i Europa.

IMG_6888small

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *